Opti-Coat – Optimal Lakbeskyttelse til bilen
Vi er et certificeret Opti-Coat Center

Produktinformation
Opti-Coat er ikke en almindelig voks, lakforsegler eller nano-coating, som bliver vasket af med tiden. Opti-Coat er et system af kemiske væsker, som permanent binder sig til lakken. Der ydes 7 års garanti på en Opti-Coat Pro+ .
Opti-Coat Pro+ behandlingen er hele 100 gange tykkere end en almindelig voksbehandling. Den meget høje glans og utroligt glatte overflade giver en nem vedligeholdelse og minimere friktion. Selv fastbrændte insekter er nemme at få af! Det gør at risikoen for ridser og stenslag bliver minimal, da overfladen er 20% hårdere. Udover almindelig vask skal der ikke gøres noget – hverken voksbehandling eller lakforsegling. Skulle du få en skade på bilen, vil forsikringsselskabet også dække en genbehandling, da den er godkendt til dette.
Certificeret?
Opti-Coat kan ikke fåes overalt. Det skyldes at man skal godkendes og certificeres af den danske distributør. Samtidig kræver det en del træning og ikke mindst en mærkbar investering i hele Opti-Coat teknologien. Det kræver også at der er styr på det håndværk, som ordentlig klargøring kræver.
Vores personale er uddannet og hver enkelt ansat er individuelt certificeret. Det er din garanti for at vi er dygtige til vores håndværk og kan yde den service der skal til.
Forarbejdet, øjet for detaljen og påføringsmetoden er det vigtige for at Opti-Coat virker optimalt.
Behandlingen
Det vigtige i en Opti-Coat behandling er ikke blot et godt slutprodukt. Kvaliteten af forarbejdet inden at Opti-Coat bliver påført er det absolut vigtigste. Er det ikke i orden, så vil holdbarheden ikke være som garantien foreskriver. Vi bruger meget tid på at snakke med vores kunder inden vi går i gang, forventningsafstemme og gå bilen efter. Derfor har vi faktisk kun tilfredse kunder og kan altid levere et tilfredsstillende resultat.
Bilen bliver komplet klargjort inden behandlingen, hvor vi først renser lakken for urenheder som tjære, asfalt, flyverust, m.v. Herefter gives to gang dybdegående lakrens, som fjerner ridserne i lakken, samt en glansgivende polish, som giver dybden i lakken. Til slut affedtes hele overfladen for samlet at give bedst muligt holdbarhed og glans i lakken. Der er forskel på hvor perfekt resultatet bliver på lakken. En 3-5 år gammel bil med blanksort lak, der har været udsat for vaskehal uge efter uge har meget dybdegående vaskeridser. Vi fjerner ridser med respekt for lakken, som betyder at vi ikke fjerner samtlige ridser på bilen. Det vil simpelthen fjerne for meget lak! Vi garanterer at du vil få et utroligt lækkert og blankt resultat.
Opti-Coat Pro påføres som det første lag coating, og efter en kort mellemhærdning, afsluttes med Opti-Coat Pro+. De to binder sammen og danner den endelige coating.
Efter endt behandling skal bilen hærde 12 timer i shoppen. Derfor skal din bil overnatte hos os. Bagefter skal du vente 30 dage med at vaske bilen for at sikre at Opti-Coat behandlingen er fuldstændig gennemhærdet.
Vi har alle produkter du skal bruge til den videre vedligeholdelse i butikken. De fleste af vores kunder vælger dog at komme til et serviceeftersyn af lakken, hvor vi samtidig giver lakken en let gang polish, og efterbehandler bilen med den glansfolde Opti-Gloss. Den er ikke ligeså holdbar, som Opti-Coat Pro+, men til gengæld en utrolig højglans behandling, som virkelig fremhæver dybde og farve i lakken.
Når vi laver en klargøring bruger vi både højtryksrenser og poleringsmaskiner. Det er derfor vigtigt at din bil er i en stand, så den kan tåle at blive klargjort – og det kan de fleste. Vi ser sjældent at lakken kan skalle i flager, når man polerer eller vasker bilen. Det er ikke noget vi giver garanti på, men vi behandler alle biler med samme dybe respekt og kigger dem grundigt efter inden vask for at forebygge såvidt muligt.
Maintenance pakke / Vedligeholdelse
Vedligeholdelse af din Opti-Coat behandling er nem. Det handler om regelmæssig håndvask med en god kvalitets autoshampoo, samt rent udstyr (vaskespand, vaskehandske, gode rene håndklæder) i god kvalitet… ingen skrap kemi er nødvendig eller anbefales! For at opretholde garantien skal vi have din bil til service en gang om året.
Vi ved at mange vælger at køre i vaskehal, selvom vi anbefaler ikke at gøre det. Det kan efterlade små ridser i coatingen, hvilket også kan ske hvis man er uheldig når man vasker den i hånden. Vi har derfor et udvidet årligt service, hvor vi gennemgår bilen efter en vask, fjerner de fleste små ridser, der måtte være kommet i det øverste lag i coatingen. Vi går ikke i dybden, da vi selvfølgelig ikke skal fjerne coatingen, men blot sørge for at du får det bedst mulige resultat på dagen. Til sidst giver vi den glansfulde Opti-Gloss behandling på lakken, som binder sammen med det eksisterende lag Opti-Coat. På denne måde kommer din bil tilbage i tæt på samme stand, som da du hentede den hos os efter den første behandling. I vedligeholdelsen kører vi med en ekstrem blød skumskive og vores fineste polish, som gendanner glansen uden at fjerne coatingen.
OBS! Hvis du har misligeholdt din coating ved fx hård vask, kan det være nødvendigt med ekstra lakrens, og ny påførsel af Ceramic Pro 9H.
Gratis lånebil!
Tager opgaven mere end 24 timer kan vi tilbyde dig en gratis lånebil i op til 4 dage (ex. brændstof). Vi har en obligatorisk tillægsforsikring til 150 kr. pr. dag og så er der ingen selvrisiko ved uheld eller skader. Der er inkluderet 100 km pr. låneperiode, herefter koster det 2,50 kroner pr. kørt kilometer. Vi afmåler brændstofmængden når du får bilen, og indtegner den på lejekontrakten. Der skal blot fyldes brændstof op til samme stand, som da du modtog bilen. For meget påfyldt brændstof refunderes ikke. Sammen kigger vi bilen for fejl og får noteret eventuelle fejl, og vi gennemgår sammen bilen når du aflevere bilen igen. Det er ikke tilladt at ryge eller transportere kæledyr i bilen.
Trin 1 – Prisbillig løsning
• Brugt bil: Komplet udvendig klargøring – Trin 3 – 2 x Lakrens / fjernelse af ridser
• Lakken coates med Opti-Gloss Coat
• Nem rengøring, høj glans
• 2 års garanti fra producenten
Trin 2 – Kvalitets løsning
• Brugt bil: Komplet udvendig klargøring – Trin 3 – 2 x Lakrens / fjernelse af ridser
• Lakken coates med Opti-Coat Pro
• Nem rengøring, høj glans, beskytter imod ridser og slidtage
• Bedre holdbarhed
• 50 gange tykkere end voks
• 5 års garanti fra producenten
Trin 3 – Eksklusiv løsning
• Brugt bil – Komplet udvendig klargøring – Trin 3 – 2 x Lakrens / fjernelse af ridser
• Lakken coates først med Opti-Coat Pro
• Lakken coates bagefter med Opti-Coat Pro+
• Nem rengøring, høj glans, beskytter imod ridser og slidtage
• Ekstrem holdbarhed
• 100 gange tykkere end voks
• Opnå en 20% hårdere lak
• 7 års garanti fra producenten
Tilbehør
• Behandling af fælge
– Undgå fastsiddende bremsestøv
– Utrolig nem rengøring efterfølgende
– Beskyt fælge imod ridser og slidtage
– Holdbarhed på 2 år
• Behandling af bremsekaliber
– Undgå fastsiddende bremsestøv
– Utrolig nem rengøring efterfølgende
– Beskyt kaliber imod ridser og slidtage
– Holdbarhed på 2 år
• Opti-Glass Pro
– Holder ruden ren og forbedrer det optiske udsyn
– Minimere risikoen for kalk, stenslag og ridser
– Holdbarheden er på ca. 1 år afhængig af vejret
• Opti-Guard Fabric
– Væsker kan ikke binde sig til tekstilet
– Komplet UV-beskyttelse imod solens stråler
– Sikrer imod skjolder og pletter på sæder og måtter
– 5 års garanti fra producenten
• Opti-Guard Leather & Vinyl
– Beskytter imod slid, blegning og farve
– Lukker overfladen og giver UV-beskyttelse
– 5 års garanti fra producenten
• Beskyttelsespakken
– Stenslagsfolie på udsatte steder er perfekt samen med Opti-Coat Pro+
– Beskyttelsespakken monteres på bagkofanger, paneler og dørkanter.
– Hele fronten er også mulig.
– Skæres specifikt til din bil via computerstyret plotter
– 10 års garanti på misfarvning og arbejdet
– Læs mere om Beskyttelsesfolie til lakken her

Opti-Coat Garanti
Herunder ser du garantiskemaet for Opti-Coat behandlingerne.
Bilens alder | Opti-Coat Pro | Opti-Coat Pro+ |
---|---|---|
0-5 år | 5 års garanti | 7 års garanti |
6-10 år | 2 års garanti | 2 års garanti |
Over 10 år | Ingen garanti | Ingen garanti |