Foliering af interiør
Produktinformation
Den typiske folie vi bruger er “brushed” fra 3M i forskellige farver. Den har struktur i sig, så den føles som rigtig børstet aluminium, og giver et moderne look i bilen. En anden populær folie er 3D Carbon, som ligner rigtig carbon, da overfladen er blank og har dybde. Producenten giver op til 10 års garanti på farve og struktur på folien.
Der kan monteres folie på alle glatte overflader.
Behandlingen
Vi afmonterer alt, som er nødvendigt. Monteringen kan ikke ses og vi går meget op i at detaljerne fremstår fuldstændig i orden. Vi laver ingen skæremærker og sørger for at folien er monteret uden synlige samlinger.
Selve tiden, som monteringen tager, afhænger naturligvis af hvor meget der skal laves. De fleste af vores kunder kombinerer foliering af interiøret med udvendig foliering, solfilm, klargøring samt evt. nye fælge, osv.
Det vi monterer folie på skal være i god stand, for der vil være et træk på overfladen, når man en dag vil have folien skiftet eller fjernet. Vi ser sjældent at overfladen får små skader, men det er ikke noget vi giver garanti på. Vi behandler alle biler med samme dybe respekt, som var de vores egne.
Monteringen kræver at bilen overnatter i shoppen.
Gratis lånebil!
Tager opgaven mere end 24 timer kan vi tilbyde dig en gratis lånebil i op til 4 dage (ex. brændstof). Vi har en obligatorisk tillægsforsikring til 150 kr. pr. dag og så er der ingen selvrisiko ved uheld eller skader. Der er fri kilometer i låneperioden. Vi afmåler brændstofmængden når du får bilen, og indtegner den på lejekontrakten. Der skal blot fyldes brændstof op til samme stand, som da du modtog bilen. For meget påfyldt brændstof refunderes ikke. Sammen kigger vi bilen for fejl og får noteret eventuelle fejl, og vi gennemgår sammen bilen når du aflevere bilen igen. Det er ikke tilladt at ryge eller transportere kæledyr i bilen.